Statements.

Det siger vores kunder:

 

“ Behandling med filler bragte mig 10 år tilbage!”

Charlotte:
“Jeg havde tunge linjer/rynker i ansigtet, som jeg gerne ville have lettet. Jeg var meget i tvivl om at denne behandlingsmetode var noget for mig.
Jeg bryder mig principielt ikke om ”korrigerende indgreb”, men jeg er meget glad for resultatet nu, det har ført mig tilbage til hvordan jeg så ud for få år siden.

På Hellerup Laserklinik var jeg tryg ved at få foretaget filler behandling. Det er tydeligt at mærke, at Jeanette har meget stor erfaring og flair for at se detaljerne hos den enkelte. Jeg fik en meget god vejledning og satte pris på at behandlingen ikke blev overdrevet, men blot førte mig tilbage til hvordan jeg havde set ud tidligere.

Jeg kan varmt anbefale behandlinger hos Jeanette Heick, der udfører behandlingerne på en etisk og betryggende måde.”


 

“ Kemisk peeling og laserbehandling hjalp på både urenheder og pigmentfejl”

Anne-Mette:
“Jeg er meget glad for at blive behandlet på Hellerup Laserklinik. Fra første konsultation blev jeg modtaget med stor forståelse og rådgivet meget konkret i forhold til mine problemer med urenheder og pigmentfejl.

På trods af at jeg kom med en forventning om, at jeg skulle have én bestemt type behandling, tog personalet stilling til, om det også ville være det bedste for min hud. Jeg fik forklaret på en forståelig måde, at en anden behandling ville være mere gunstig for mig og blev anbefalet et behandlingsforløb. Det kan jeg se resultatet af i dag!

Jeg har tidligere prøvet ALT mod mine problemer, men intet hjalp. Det resulterede i, at jeg altid skulle bære makeup for at dække urenhederne , hvilket var meget generende bl.a. i forhold til sport. Men allerede efter første behandling med kemisk peeling og laserbehandling, kunne jeg se en forskel. Og det betyder virkelig meget for mig i hverdagen, at jeg ikke længere er bekymret for at vise mig uden make-up.

Jeg vil til enhver tid anbefale andre at lade sig behandle på klinikken.”


 

”Før IPL laser behandling af min Rosacea måtte jeg sige nej til sociale arrangementer”

Marianne:
”Jeg har haft Rosacea i mange år og blev behandlet med antibiotika og cremer. Ingen af delene virkede. Jeg blev mere og mere desperat. Både stress, forkert kost og sollys udløste angreb, og det eksploderede i sommerhalvåret. Også selvom jeg holdt mig udenfor sollyset. Det betød, at jeg måtte sige nej til sociale arrangementer, som forgik ude i det fri.

Jeg undersøgte alt om Rosacea på internettet og læste at man både i USA, Sverige og Norge anbefalede IPL. Allerede efter første behandling kunne jeg se et positivt resultat og har nu gået på Hellerup Laserklinik ca. en gang om måneden i 4-5 år. Så snart jeg mærker at et angreb er på vej, ringer jeg til klinikken. Det betyder meget psykisk for mig,  at jeg ved, at jeg kan få en behandling, som hjælper. Der er en utrolig professionel og venlig stemning på Hellerup laserklinik og klinikken er også meget fleksibel mht. tidsbestilling, når man som jeg har to små børn.”


 

”Min acne var så voldsom, at jeg blev stoppet på gaden. Det var mit held!”

Mette
”Min acne var meget slem. Den dækkede hele kæben. Jeg havde prøvet ALT: Læger, piller, cremer. Men intet hjalp! En dag stoppede en dame mig på gaden. Hun sagde, at hun var klar over, at det var lidt pågående, men om jeg vidste, at jeg kunne få min acne væk med laser.

Jeg prøvede først en klinik, som ikke mente, de kunne hjælpe mig, men fik så en aftale med Hellerup Laserklinik. Her blev jeg modtaget meget serviceminded og professionelt og mærkede straks at klinikken tog mit problem 100% seriøst.

Behandlingen bestod i laserbehandling, kemisk peeling og dybderens. Og jeg blev anbefalet nogle gode hudprodukter. I begyndelsen gik jeg til behandling på klinikken hver anden uge og efter et par måneder, var der synligt resultat. Jeg er blevet behandlet i nogle år og min acne er stort set væk. Og lige nu går jeg blot en gang om måneden for at holde små udbrud væk.  Inden jeg kom i behandling på klinikken havde jeg et meget dårligt selvværd og gik fx aldrig udenfor uden make-up. Det gør jeg nu! Og min omgangskreds fortæller mig at resultatet efter behandlingerne er helt utroligt. Jeg er bare glad! ”


 

” Allerede efter første behandling med IPL følte jeg mig bedre tilpas”

Lasse:
” Jeg deltog i et internetforum om sygdommen Rosacea og hørte om gode erfaringer med IPL laser. Min hud reagerer voldsomt på både forkert kost, vind og koldt vejr. Og jeg var efterhånden bange for at blive resistent ved brug af al den antibiotika, lægerne behandlede min Rosacea med. Jeg reagerede også dårligt på diverse piller og salver og besluttede, at jeg hellere ville behandles udvortes end indvortes.

Min hud føltes dengang tyk og grov, men det er blevet meget bedre, efter jeg begyndte på IPL. Allerede efter første behandling blev huden pænere. Jeg er nu blevet behandlet i over et år, og jeg vil meget hellere bruge penge til laserbehandlinger end til medicin. I det daglige har resultatet givet mig en psykisk tilfredsstillelse. Jeg føler jeg ser bedre ud og det giver mig større selvtillid og velvære. Herudover er jeg meget glad for den meget oprigtige og personlige service og betjening, jeg får på Hellerup Laserklinik. ”


 

” Min karsprængning forsvandt og selvtilliden blev større”

Camilla:
“ Mit problem var en stor karsprængning på den ene næsefløj, som jeg havde forsøgt at få fjernet på andre klinikker. Desværre uden held!
En bekendt anbefalede mig at prøve Hellerup Laserklinik. Og efter at have læst lidt om klinikken besluttede jeg mig for at få en konsultation. Det viste sig at være en rigtig god disposition.
Fra det øjeblik jeg trådte ind af døren – ja, faktisk allerede fra jeg lavede aftalen i telefonen, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg var i kompetente og professionelle hænder.
Der skulle kun én behandling med IPL laser til, før jeg kunne se en afgørende forskel.

Ikke bare er min karsprængning næsten forsvundet, men min selvtillid er meget større. Og jeg føler mig ikke længere hæmmet af problemet. Før skulle jeg altid dække næsen med make-up. Det behøver jeg heldigvis ikke længere.

Hellerup Laserklinik er kundeservice på et meget højt niveau. Her kan alt lade sig gøre! “


 

“Jeg var plaget af acne og gamle ar. Men laser og andre hudbehandlinger på Hellerup Laserklinik fik bugt med det ”

Stine:
Jeg har tidligere prøvet hudlæger, læger og andre klinikker, men intet gav resultat. Min acne, gamle ar og aldersbetingede rynker, var kommet for at blive. Troede jeg! Men så fortalte venner med lignende problemer, at de havde succes med behandling hos Jeanette Heick.

Efter en grundig undersøgelse af min hud, blev det besluttet at behandle den med laser, dybtgående cremer samt filler. Jeg kunne allerede selv se en forskel efter 1. behandling, men andre kommenterede det efter 3-4- gange.

Jeg kan ikke kun mærke behandlingens virke, som mærkes ved at huden arbejder. Jeg har også mulighed for at opretholde forbedringen, idet der vejledes meget individuelt og præcist fra gang til gang.

I min hverdag betyder behandlingerne øget velvære med henblik på at holde den værste acne nede. Er der tendens til nye tiltag får Jeanette hurtig bugt med det.

På Hellerup Laserklinik er der en særlig hjertelighed og etik omkring arbejdet, som skaber tillid og i lige så høj grad resultater. Det betyder også meget, at behandlerne er ærlige og forklarende om, at ændring vedr. huden kan tage tid. Klinikken er god til at tage en med på råd, så man bliver en del af processen og forståelsen. Der er på denne måde balance mellem det professionelle og evnen til at tage den enkelte klients personlighed med i behandlingen.


 

 “ Min hud var meget tør med tendens til psoriasis. Efter Dermaroller og laserbehandling, kan jeg virkelig se en forbedring ”

Dorthy:
“Tidligere har jeg kun gået til almindelig ansigtsbehandling. Det var behageligt, men hjalp ikke rigtigt på min tørre hud (der er psoriasis i familien). Samtidig ville jeg også gerne se yngre ud med en bedre udstråling.

Min veninde, som selv har en fantastisk smuk hud, anbefalede Hellerup Laserklinik. Jeg konsulterede derfor Jeanette Heick, som foreslog laserbehandlinger, Dermaroller samt Restylane. Og allerede efter den første behandling kunne jeg se en meget stor forskel. Min hud var ikke så tør og så meget friskere ud.

Jeg har det bedre og føler mig rigtig godt tilpas. Når huden stråler, stråler man selv!

På klinikken bliver man altid modtaget med et dejligt smil. Og jeg føler mig tryg og godt tilpas og får gode råd og vejledning med på vejen. Derfor vil jeg til enhver tid anbefale klinikken til andre.”


 

“Jeg har det fint med at være over 50 år. Men kan jeg undgå at se træt ud og få en friskere udstråling, så vælger jeg naturligvis det – og det er den slags, som Hellerup Laserklinik kan ”

Nina:
“Man har kunnet se på min hud, at da jeg var ung, var det meget moderne at være solbrændt. Solariet kom jo frem i 80erne, hvor jeg var ung. I dag er vi meget klogere. Alle ved, at man skal passe på solen.

Så jeg blev brun dengang! Men min hud blev også grov, grå og træt.

For omkring 8 år siden introducerede en ven mig til Hellerup laserklinik og Jeanette Heick. “Nu skal jeg få dig til at shine” sagde hun. Og det skal jeg da love for, hun har gjort siden med laser og Dermaroller behandlinger.

Efter behandlingerne får jeg en klarere, friskere og mere ensartet hud. Hudstrukturen bliver mindre grov. Linjer og rynker reduceres. Og gløden bliver i det hele taget meget flottere. Slapheden i huden forsvinder og rynkerne omkring øjnene formindskes. Jeg føler, jeg bliver friskere og strammet op på samme tid. Behandlingerne reducerer tydeligt hyperpigmentering (og ar) og gør huden mere ensartet.

Jeg har det helt fint med at være over 50 år! Men hvis jeg kan undgå at ligne en grå, træt mus, så vælger jeg det! Og hver gang jeg får en kompliment, så kan jeg med glæde sende komplimenten videre til Jeanette og Hellerup Laserklinik.


 

“ Jeg ville gerne have formindsket mine rynker. Efter få behandlinger på Hellerup Laserklinik ser jeg nu yngre og friskere ud”

Jette:
Jeg havde hørt utrolig god omtale af Hellerup Laser Klinik og valgte derfor at konsultere dem i forbindelse med en opstramning af huden. Og jeg har på alle måder fået en yderst professionel behandling og vejledning.

Tidligere havde jeg prøvet at få peelet huden, men uden det store synlige resultat. Hellerup Laserklinik anbefalede mig at prøve Skin Tightening og allerede efter 4 behandlinger med denne behandling, kunne jeg se en forskel. Min hud ser nu betydeligt friskere ud og med en mere ungdommelig udstråling.”


 

“ Da jeg fyldte 30 år, besluttede jeg mig for at få forebyggende rynkebehandling. Det har jeg nu fået i 12 år. Og jeg synes virkelig, at laserbehandlingerne har bevaret min hud glat og med flot glød.”

Ann-Cathleen:
“Da jeg blev 30 år, kunne jeg se de første tegn på fine linjer i ansigtet. Indtil da havde jeg kun behandlet min hud med diverse cremer fra forskellige kosmetik mærker.

Jeg havde læst, at laser behandling kunne forbygge dybe linjer i huden. Min tanke var derfor, at laserbehandlingerne ville hjælpe på de kommende aldersforandringer. Og jeg ville gerne bevare de naturlige fine linjer og den flotte glød i huden. Jeg har derfor fået laserbehandling i mange år i kombination med lys behandling. Derudover har jeg sidste vinter modtaget kosmetiske behandlinger. Resultatet er, at jeg har bevaret en naturlig smuk hud i ansigtet, som er alderssvarende og uden dybe rynker.

Jeg synes, det er dejligt at komme på Hellerup laser klinik. Her værnes om integriteten hos den enkelte, der er et højt informationsniveau, altid meget rent i klinikken og altid en hyggelig atmosfære. Og så har klinikken det nyeste udstyr indenfor laserbehandling”