Vela Smooth.

Patientinformation vedrørende VelaSmooth behandling

I Hellerup Laserklinik udfører vi behandlinger med VelaSmooth med henblik på:
» Reducering af cellulite / appelsinhud
» Formning og opstramning af kroppen
» Mindskelse af “ridebuksefacon”
» Reducering af fedtophobninger
» Fjernelse af væskeansamlinger
» Lindring af ømme led og muskler
» Mindskelse af fedtophobning på “bryster” hos mænd

Hvordan fungerer det
VelaSmooth genskaber kroppens vitalitet og giver nyt liv til celler og hud. Den former ligeledes kroppen og giver et særdeles flot ”løft”. Hudens elasticitet forbedres betydeligt og fedtvævet mindskes. Endvidere er VelaSmooth-behandlingen god mod ødemer og væskeansamlinger samt til udrensning af lymfesystemet. Anbefales af plastikkirurger til før og efter fedtsugning.
Behandlingen
Behandlingstiden varierer efter størrelse på behandlingsområdet, men er som regel fra 45 – 50 minutter. Du behandles 2 gange ugentligt og skal regne med flere behandlinger afhængig af problemet. Elos teknologien giver hurtige og langvarige resultater og er baseret på:

Radiofrekvens – opvarmer vævet til en dybde af 5 – 15 mm og øger hermed iltningen af den dybdeliggende substans. Dette giver en større og bedre mulighed for at udskille fedt og affaldsstoffer/cellulite.

Optisk lys – infrarødt lys der forbedrer elasticiteten af huden og opvarmer det subkutane fedt så den nemmere transporteres ud af kroppen.

Vakuum – aktiverer blod og lymfefunktionen og forbedrer hermed udskillelsen af affaldsstoffer/cellulite. Desuden forbedrer det vævets mobilitet og giver en glat og ensartet overflade.

Efter behandlingen
Umiddelbart efter behandlingen kan der forekomme en let rødme, hævelse eller ømhed i det behandlede område. Ubehaget er midlertidigt og forsvinder generelt i løbet af 1 døgn. Hvis det fortsætter, eller hvis der opstår andre reaktioner, bedes du kontakte klinikken.
Såfremt du er i behandling med blodfortyndende medicin, bør du ikke modtage Vela behandlingen, før du har konsulteret din læge
Hvor mange behandlinger
Du skal påregne ca. 16 behandlinger for at opnå et tilfredsstillende resultat.