Effektiv fjernelse af karsprængninger
Karsprængninger er små, røde og/eller blålige blodkar, der er synlige gennem huden og kan være til gene for mange mennesker. Heldigvis er der effektive behandlingsmuligheder til fjernelse af karsprængninger, der kan give dig en smuk hud.
Bliv klogere på fordelene ved fjernelse af karsprængninger, samtidig med at du får et dybere indblik i de metoder, der kan hjælpe dig med at opnå en klar og jævn hudtone.
Forståelse af karsprængninger
Karsprængninger opstår når små blodkar udvides og bliver synlige gennem huden. De kan forekomme på forskellige dele af kroppen, for eksempel ansigtet, benene og brystet. Karsprængninger er ofte resultatet af genetiske faktorer, hormonelle ændringer, solskader, aldring eller livsstilsfaktorer som overvægt eller stillesiddende livsstil.
Fordele ved fjernelse af karsprængninger
- Forbedrer hudens udseende: Fjernelse af karsprængninger giver dig mulighed for at opnå en mere ensartet og fejlfri hudtone. Ved at reducere synligheden af karsprængninger kan du opnå en glattere og mere ungdommelig udstråling.
- Styrket selvtillid: Karsprængninger kan være kilde til selvbevidsthed og nedsat selvtillid. Ved at fjerne dem kan du genoprette din tillid og føle dig mere komfortabel i din egen hud.
- Hurtig og skånsom procedure: Moderne metoder til fjernelse af karsprængninger er skånsomme, ikke-invasive og kræver minimal eller ingen nedetid. Dette betyder, at du kan vende tilbage til dine daglige aktiviteter næsten øjeblikkeligt efter behandlingen.
Er du klar til at sige farvel til dine karsprængninger? Vi kan hjælpe dig med at finde den rette behandling til fjernelse af karsprængninger.
Patientinformation
Fjernelse af karsprængninger på ben
I Hellerup Laserklinik behandler vi karsprængninger på ben med Ellipse laser og eMax laser med Intens Pulserende Lys (IPL) fra Elos. Karsprængninger på benene kan ofte være en arvelig tilstand, som langsomt udvikler sig over en årrække. Graviditet, overvægt, stående arbejde og sygdom i benene kan fremme udviklingen.
Ved karsprængningerne søger lyset mod karrenes hæmoglobin (blod), så det koagulerer og forsvinder.
De røde kar lukker og rødmen reduceres. Huden bliver atter lys og ensartet.
Inden den første behandling anbefales det, at du har fået undersøgt dine ben af en læge. Hvis du f.eks. har åreknuder kan det være tilrådeligt at få opereret disse først, da der ellers er for stor risiko for, at du blot får nye karsprængninger, selv om du har fået en optimal behandling.
Det er vigtigt, at huden er så lys som mulig for at kunne dosere laserenergien korrekt og dermed opnå det bedste resultat. Derfor frarådes solbadning inden behandlingen. Der må heller ikke anvendes selvbruner 2 uger før behandling.
Lyset fra laseren opsuges af farven i karrene, som herefter klistrer sammen og går til grunde. Det kan føles lidt varmt og stikkende i huden under behandlingen og der kan være let rødme i området efterfølgende.
Det behandlede område kan være rødt og hævet i op til et døgn efter behandlingen. Der kan forekomme en let overfladisk ru fornemmelse hen over karrene. Dette forsvinder i løbet af få dage. Man bør absolut undgå at udsætte området for sollys i minimum 4 uger efter behandlingen, eller så længe området virker påvirket af behandlingen. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at efterbehandle med cremer/salver.
Det er almindeligt med let rødme og hævelse i området. Huden kan blive misfarvet og skjoldet, hvis den udsættes for sollys i indtil 4 uger efter behandlingen, eller hvis man er for solbrun under behandlingen. Derfor vil nogen opleve at behandlingerne må udsættes i sommerhalvåret.
Antallet af behandlinger vurderes individuelt. Behandlingstiden varierer fra 5 min. og opefter, afhængig af størrelsen på behandlingsstedet. Jo lysere din hud er, jo hurtigere ses et resultat. Behandlingen gentages typisk 1 gang om måneden, i alt 1-3 gange. Ofte ser man resultat allerede efter første behandling.
Resultatet er permanent.