Vi tilbyder en bred vifte af laserbehandlinger tilpasset individuelle behov og hudproblemer. Med markedets bedste og sikreste lasertyper sikrer vi effektive resultater med minimal ubehag under og efter behandlingen. Behandlingen skræddersyes til dig og din hud.
Hos Hellerup Laserklinik udfører vi en lang række laserbehandlinger med flere forskellige typer lasere og til mange forskellige problemer.
Effektive laserbehandlinger
Hos Hellerup Laserklinik udfører vi en lang række laserbehandlinger med flere forskellige typer lasere og til mange forskellige problemer. Hvilken type af laser vi anvender, beror på typen af hudproblem, hvilke ønsker kunden har og hvad der teknisk kan lade sig gøre. Vi har gjort meget ud af at finde de lasertyper vi mener er de bedste og mest sikre på markedet. Dette har en afgørende betydning for både sikkerhed og effekt, og det betyder, at vi har nogle gode og effektive resultater. Desuden er der minimale gener både under og efter behandlingen med laser. Vi kan derfor også målrette behandlingen til lige netop dig og din hud.
[LASER: ordet laser er en forkortelse for Light Amplification by Stimulated Emission of Radiation. Laser er en speciel type lys, der er monokromatisk og koherænt. Sagt på en anden måde er laser en form for lys, der er meget rent og velorganiseret. Disse egenskaber gør, at laser (med den rette bølgelængde) kan trænge dybt ind i vævet, meget dybere end LED-lys.
Kilde: PowerMedic]
Book en gratis og uforpligtende konsultation
Se Behandlinger
Patientsikkerhed
Vi er registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed og arbejder altid efter de højeste sikkerhedsstandarder.
Erfarne behandlere
Vores specialuddannede team har årelang erfaring inden for kosmetiske behandlinger, hvilket sikrer dig en tryg og professionel oplevelse.
Naturlige og æstetiske resultater
Vores specialuddannede team har årelang erfaring inden for kosmetiske behandlinger, hvilket sikrer dig en tryg og professionel oplevelse.
Hvilke typer af laserbehandlinger tilbyder vi?
Behandling med laser er en meget alsidig behandlingsform og med mange muligheder. Formålet med vores laserbehandlinger er oftest funderet på et ønske fra kunden om et øget velbefindende. Problemområderne er både af kosmetiske og ikke-kosmetiske årsager.
Et behandlingsforløb starter altid med en grundig konsultation. Behandlingen skal tilpasses din hudtype og dine problemområder, og derfor opnås det bedste resultat, hvis man grundigt undersøger mulighederne inden. Desuden kan du i samarbejde med vores behandlere lægge en plan for forløbet, så der er størst mulighed for at nå det ønskede resultat i sidste ende.
Vi behandler bl.a. følgende:
Du kan læse mere under beskrivelserne af de enkelte behandlinger
IPL-laser
IPL er en forkortelse af ”Intens Pulseret Lys”. IPL-laseren sender en mild lysstråle gennem huden og rammer de mørke strukturer. Den bruges især til at fjerne uønsket hårvækst, men kan også bruges mod rynker, rødme og pigmentfejl, solskader, fregner, akne, Rosacea, karsprængninger og åreknuder.
Fraxel laser
Fraxel Laser er en nænsom behandling, der ikke beskadiger overhuden, men som meget effektivt behandler strækmærker, linjer omkring øjne og læber, forstørrede porer og ar – både akne-ar, operations-ar og ar efter forbrænding – derudover forbedrer behandlingen din huds generelle struktur og kvalitet.
Fraxel laseren behandler en brøkdel af vævet ad gangen, og efterlader det omgivende væv intakt, hvilket fremmer en meget hurtig heling. Varmestrålerne skaber tusindvis af mikroskopiske ”lasersøjler”/ kanaler i huden. Derfor kaldes behandlingen fraktioneret.
Kroppen går straks i gang med at reparere skaderne og de elastiske fibre aktiveres. Produktionen af kollagen øges, hvilket regenererer huden og erstatter de gamle og beskadigede celler med frisk, glødende og sund hud.
ND Yag laser
ND Yag laseren er især velegnet til de større karsprængninger og til røde pletter, også kaldet ”Kirsebærknopper” (Senile Angiomer). Når laserlyset rammer huden, vil det med det samme søge mod de synlige blodkar, her ødelægges den indre karvæg og kroppen vil efterfølgende selv nedbryde karret. Resultatet vil være en glat og ensartet hud.
Den er desuden uovertruffen til behandling af vorter. Når vi i Hellerup Laserklinik, behandler vorter med Nd: JAG 1064 laser, behandler vi typisk 1-3 gange med 3-4 ugers interval. Ved større vorter kan det være nødvendigt med flere behandlinger.
ND Yag laser benyttes også til neglesvamp. En behandling varer 5-10 min. Og der skal imellem 4-6 behandlinger til, med 4 uger mellem behandlingerne.
Gigalaser
Gigalaser repræsenterer en banebrydende teknologi inden for terapeutiske lasere og står som et af verdens mest avancerede værktøjer inden for hudbehandling, sårheling, smertelindring og supplerende fertilitetsbehandling. Denne innovative laser er udviklet til at levere effektive behandlinger, der både er smertefri og skræddersyet til at håndtere større områder af kroppen på én gang.
Gigalaser er designet til at tilbyde en bred vifte af terapeutiske fordele, herunder blandt andet forbedret heling af hudlæsioner, reduktion af inflammation, lindring af smerte, heling af knoglebrud, heling af ar og forbedring af mikrocirkulationen. Vi har også meget gode erfaringer med behandling af sportsskader.
Ved at kombinere terapeutisk laserenergi med specifikke bølgelængder af lys, giver Gigalaser en omfattende tilgang til behandling af en lang række tilstande, hvilket gør den til et alsidigt og effektivt redskab i kampen mod forskellige sundhedsmæssige udfordringer.
Fertilitetsbehandling med laserterapi er noget forholdsvis nyt i Danmark, men flere behandlere har haft gode resultater med behandlingen af barnløse par.
Siden GigaLaseren blev lanceret i 2008, er vi begyndt at se flere og flere “laser-babyer” i Danmark og udlandet. Det drejer sig altså om børn født af en ellers infertil mor efter behandling med laserterapi.
Der er ingen bivirkninger eller ubehag forbundet med behandlingen.
Hårfjerningslaser
Permanent hårfjerning hos Hellerup Laserklinik er baseret på en særdeles effektiv løsning til at bekæmpe dette problem, ikke kun ved at fjerne håret, men også ved at minimere fremtidig hårvækst på både kroppen og i ansigtet. Ved at benytte den seneste laserteknologi sikrer vi langvarige resultater, hvilket frigør dig fra den endeløse cyklus af traditionel hårfjerning.
Frekvensen og antallet af behandlinger for permanent hårfjerning afhænger af individuelle faktorer såsom hårets type og området, der behandles. Hos Hellerup Laserklinik anbefaler vi, at behandlingerne foretages med intervaller på 4-8 uger. De fleste klienter oplever en signifikant reduktion i hårvækst efter 8-10 behandlinger, men det præcise antal kan variere. Vores eksperter vil nøje evaluere dine specifikke behov og udarbejde et personligt behandlingsprogram, der sikrer de mest effektive resultater.
Shineboost
Shine Boost er en behandling som laves på ansigt og hals og bryst, den er opbygget af 4 typer af behandlinger, der alle har en hudforbedrende og hudforyngende effekt. Vi anbefaler at behandlingerne udføres tre gange med 4 ugers interval, for bedst muligt resultat.
Behandlingen består af en kemisk peeling, en Fraxel laserbehandling, en skinbooster med Sunekos og afsluttes herefter med en Giga laserbehandling.
Denne behandlingskombination giver din hud nyt liv, så den vil fremstå velfugtet, yngre, jævnere og finere.
Er laserbehandling det rigtige for dig?
Behandling med laser er en meget alsidig behandlingsform og med mange muligheder. Formålet med vores laserbehandlinger er oftest funderet i et ønske fra kunden om et øget velbefindende. Problemområderne er både af kosmetiske og ikke-kosmetiske årsager.
Et behandlingsforløb starter altid med en grundig konsultation. Behandlingen skal tilpasses din hudtype og dine problemområder, og derfor opnås det bedste resultat, hvis man grundigt undersøger mulighederne inden. Desuden kan du i samarbejde med vores behandlere lægge en plan for forløbet, så der er størst mulighed for at nå det ønskede resultat i sidste ende.
Formålet med en laserbehandling er ikke at ændre dit udseende eller fjerne dine specielle kendetegn. Laserhandlingen virker hudforyngende, det vil sige, at den forfiner det hudområde, hvor man behandler.
Huden skal være hel og uden åbne sår og før flere af vores laserbehandlinger må du ikke være solbrun – hverken fra solbadning eller solarium. Er din hud solbrændt eller har du anvendt en selvbruner, er pigmenteringen i huden forhøjet, og det kan både påvirke behandlingsresultatet og øge risikoen for bivirkninger som f.eks. forbrænding.
Fordelene ved laserbehandling hos Hellerup Laserklinik
Hellerup Laserklinik er registreret i Styrelsen for Patientsikkerhed. Vi har mere end 20 års erfaring indenfor vores felt og vi råder over de mest effektive og moderne apparater på markedet. Vores behandlinger udføres af autoriserede og specialuddannede sygeplejersker og vi tilbyder derfor vores kunder den optimale behandling inden for hud- og laserteknologi.
Vi tilbyder forskellige behandlinger inden for uønsket hårvækst, rynkereduktion, udfyldning af furer, hudfornyelse, opstramning af løs hud, fedtreduktion, acne/bumser, cellulite/appelsinhud, karsprængninger, strækmærker, skin tightening, dybderens og kropsbehandling.
Udbuddet af behandlinger er ganske unikt.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en laser?
En laser er en avanceret teknologi, der bruger en koncentreret lysstråle. Ordet laser står for “Light Amplification by Stimulated Emission of Radiation”. I skønheds- og hudplejeverdenen bruges lasere til præcise behandlinger ved at målrette specifikke hudproblemer, som f.eks. uønsket hår, pigmentpletter, ar, eller fine linjer. Laserens energi omdannes til varme, der ødelægger de målrettede celler uden at beskadige den omkringliggende hud.
Hvordan virker en laser?
En laserbehandling virker ved at udnytte princippet om selektiv fototermolyse. Det betyder, at laserens lys udsendes i en specifik bølgelængde, der kun absorberes af et bestemt “mål” i huden, f.eks. pigment (melanin) i hårfollikler, røde blodlegemer i karsprængninger, eller vand i huden. Når målet absorberer laserenergien, opvarmes det og ødelægges, mens den omkringliggende hud forbliver intakt. Dette gør laserbehandlinger utroligt præcise og effektive til at behandle en lang række hudtilstande.
Virker en laserbehandling?
Ja, en laserbehandling er yderst effektiv, når den udføres korrekt af en uddannet specialist. Succesen afhænger af flere faktorer, herunder den type laser, der bruges, det specifikke hudproblem, der skal behandles, og individuelle faktorer som hudtype og livsstil. Laserbehandlinger kan give markante resultater for alt fra hårfjerning og fjernelse af pigmentpletter til at forbedre hudens tekstur og reducere rynker.
Hvor mange behandlinger skal man have med laser for resultater?
Antallet af laserbehandlinger varierer betydeligt afhængigt af den specifikke behandling og det ønskede resultat. For permanent hårfjerning kræves der typisk 6-10 behandlinger, da laseren kun kan fjerne hår i den aktive vækstfase. Behandlinger for pigmentpletter kan kræve 1-3 sessioner, mens opstramning og forbedring af hudens struktur ofte kræver en serie af behandlinger for at opnå de bedste resultater. En konsultation med en specialist vil give dig et mere præcist estimat baseret på dine individuelle behov.
Hvilken laser er bedst til hårfjerning?
Gentle-laser anses for at være det mest effektive og sikre valg til permanent hårfjerning, fordi den kan tilpasses forskellige hud- og hårtyper.
Hvilken laser er bedst til ansigtet?
Valget af den bedste laser til ansigtet afhænger af det problem, du ønsker at behandle. For hudforyngelse og opstramning er Fraxel-laser populær. Den forbedrer hudens struktur og reducerer ar, rynker og porer. Til pigmentpletter og karsprængninger kan IPL (Intense Pulsed Light) eller specifikke pigmentlasere være effektive. Til hårfjerning vil Gentle-laser være den bedste løsning.
Hvad er en IPL-laser?
IPL, eller Intense Pulsed Light, er teknisk set ikke en laser, men bruger en bred vifte af lysbølgelængder til at behandle huden. I modsætning til en laser, der bruger en enkelt, koncentreret bølgelængde, er IPL mere spredt. IPL-behandling er effektiv til at reducere pigmentpletter, solskader, karsprængninger og rødme (rosacea).
Hvad er en Fraxel-laser?
En Fraxel-laser er en avanceret, fraktioneret laserbehandling, der skaber mikroskopiske behandlingszoner i huden, mens den efterlader den omkringliggende hud uberørt. Denne delvise behandling stimulerer kroppens naturlige helingsproces og produktion af ny kollagen. Fraxel-laser er især effektiv til at forbedre hudens struktur, reducere acne-ar, fine linjer, rynker og alderspletter. Resultatet er en glattere, mere ensartet og forynget hud.
Hvad er en ND:YAG-laser?
En ND:YAG-laser er en alsidig og kraftfuld laser, der opererer med en specifik bølgelængde, der trænger dybere ned i huden end andre lasertyper. Denne dybe penetration gør den ideel til en række behandlinger:
- Behandling af karsprængninger: Den målretter og ødelægger de små blodkar, der forårsager karsprængninger.
- Hudforyngelse: Den kan stimulere kollagenproduktion for at forbedre hudens fasthed og struktur.
- Fjernelse af vorter og neglesvamp.
Book en gratis og uforpligtende konsultation
Ønsker du at høre mere om vores behandlinger eller ønsker du at få foretaget en laserbehandling hos Hellerup Laserklinik, kan du booke en gratis og uforpligtende konsultation.
Du kan gå direkte til vores online booking her på siden eller du kan kontakte os i klinikken på telefon eller mail.