HVORFOR FÅR MAN RYNKER?
Der er mange faktorer, som afgør hvornår og hvor mange rynker du får. En af de store faktorer der betyder noget, er dine gener. Det er nemlig vidt forskelligt fra person til person, hvornår linjerne begynder at vise sig. Det er derfor desværre ikke noget du selv er herre over.
Rygning er en af de største syndere i kategorien over ting du skal undgå, hvis du vil minimere chancen for at få rynker tidligere, end din genetik bestemmer. I huden sidder der et bindevæv kaldet kollagen. Rygning er med til at reducere både dannelsen af bindevævet og cirkulationen i huden, hvilket medfører, at huden mister sin elasticitet og bliver rynket.
Udover rygning, er solen en af de store faktorer som gør, at rynkerne kan indfinde sig tidligere i ansigtet, end du ønsker. Solens stråler er nemlig, ligesom rygning, med til at nedbryde kollagenen i huden.
Ligesom med genetikken er alderen en faktor, vi ikke selv er herre over. Det er rynker der ikke kan undgås af helt naturlige årsager. Hvis du er utilfreds, kan du nemt gøre noget ved det.